Oplev en lys og legende gadeteaterforestilling af Glad Teater på torvet 21 april.
Jeg mærker uvejret rumle i det fjerne, stormen rykker tættere og tættere på. Det er svært at stå stille, den stærke vind skubber til mig, og jeg tumler omkuld. Stormen er omkring mig, indeni mig – stormen er mig.
Livet igennem står vi igen og igen i situationer, der kan føles som indre stormvejr – helt fra tøjkriser til matematikken, der driller eller kæresten, der slår op. Små og store ting, der i situationen føles voldsomme, men som med lyst sind, humor og legende tilgang kan løses, og vi kommer sikre ud på den anden side.
Første forestilling kl. 15:30
Anden forestilling kl. 16:30
Varighed ca. 25 min