Ledige stillinger

Går du og leder efter en fast stilling? Eller måske er det mere et fleksibelt deltidsjob, du søger? I Spinderiet kan du opleve et stort udvalg af inspirerende butikker. Derfor er der også mulighed for, at du kan finde en ledig stilling hos os.

Se alle vores ledige stillinger i vores hyggelige center her på siden. Ansøg allerede i dag. Måske er du vores nye medarbejder?

En skøn arbejdsplads

Søger du en stilling som salgsassistent i en af vores spændende butikker, eller brænder du for at stå i køkkenet hos et af vores populære spisesteder? Lige meget hvad du kigger efter, så er Spinderiet et dejligt sted at arbejde. Det er nemlig nemt at finde vej på arbejde, både med bil, tog, bus og cykel. Samtidig får du muligheden for at møde nye, søde kollegaer.

Der kommer hele tiden nye stillinger. Derfor kan du med fordel holde øje med de forskellige jobopslag. Når en stilling fanger din interesse, så tøv endelig ikke med at sende din ansøgning afsted. Det kan nemlig være lige præcis dig, vi har behov for.

SPORTMASTER Spinderiet i Valby søger salgselev

Er du vild med sport? Og er du klar på en uddannelse med fokus på salg og koncepter i en stor sportskæde fyldt med lækre brands? Så bliv elev hos os og gør din interesse for sport til din karriere.

Din hverdag som elev

Vi har brug for salgselever, der har mod på at leve vores værdier:

  • Think without limits - Think fast, fearlessly, and take the team with you. 

  • Own it and back yourself - Own the basics, own your role, and own the results. 

  • Be relevant - Relevant to our people, our partners, and the planet. 

Du kan se frem til en uddannelse, der primært foregår i butikken, hvor dine kollegaer vil lære dig om salg og gode kundeoplevelser og om produkterne. Og ikke mindst får du viden om, hvordan du driver en moderne butik.

Du får hurtigt ansvar for egne opgaver, og vil fra første arbejdsdag indgå som en vigtig spiller i teamet.

Når du er på skole, kan vi garantere dig, at det bliver sjovt og lærerigt. Vi samarbejder med Business College Syd i Mommark, hvor du går i klasse med andre elever fra vores kæde, dyrker en masse sport, tester produkter og får en faglig tilgang til produkter og salgsteknikker.

Sports World, også kendt som SPORTMASTER, er en del af Frasers Group, verdens største sportsretailer.

Frasers har haft stor vækst – også i Europa – og det betyder, at vi er med i en spændende udvikling, som du får mulighed for at blive en del af.

Læs mere om os her https://www.sportsworld.dk/sports-world-x-sportmaster

Din baggrund

Du skal have gennemført en HHX, EUD, EUX eller en HF, HTX, STX suppleret med 5 ugers grundforløb for at kunne starte som elev hos os.

Har du gå-på-mod og er du klar på at møde vores kunder med masser af energi. Så sørger vi for at lære dig resten.

Dyrker du eliteidræt? Så har vi også plads til dig. Vores skole er Team Danmark uddannelsespartner.

Sådan kommer du videre

Motivation, din personlighed og lysten til at blive en del af noget stort, vægter højt hos os – brug linket og fortæl os hvem du er – vi glæder os til at få dig med på holdet!

Bemærk, vi indkalder løbende til samtale, og anvender PI -adfærdsprofiler i ansøgningsprocessen

SPORTMASTER Spinderiet i Valby søger salgselev (hr-manager.net)

Vil du være vores nye kollega i Kvickly

BLIV EN DEL AF VERDENS BEDSTE NONFOOD!

Er du frisk, energisk og klar på et job, hvor der både er fart på, grin og masser af teamwork?
Så har vi måske verdens bedste fritidsjob til dig!
Vi søger nemlig ungarbejdere til vores fantastiske Nonfood-team!

HVEM ER VI?

Vi er ikke bare en afdeling – vi er verdens bedste Nonfood!
Hos os går vi op i, at butikken står knivskarpt, kunderne får en god oplevelse, og at vi samtidig har det sjovt sammen.
Vi hjælper hinanden, tager fat, når der er travlt, og fejrer de små sejre undervejs!

HVAD ER NONFOOD

- Nonfood er afdelingen med tøj, personlig pleje, køkkenting, legetøj, bolig osv.

OPGAVER:

• Vareopfyldning

• Trimning og oprydning af afdeling

• Kundebetjening

• Let rengøring

VI FORVENTER, AT DU:

  • er under 18 år og har afsluttet 9. klasse

  • kan arbejde ca. 4-8 timer om ugen, primært eftermiddag, aften og weekend (ekstra vagter kan forekomme i ferier)

  • er serviceminded, ærlig og ansvarsbevidst

  • er hjælpsom og fleksibel

  • er smilende og imødekommende

  • kan yde en god kundeservice

KLAR PÅ AT BLIVE EN DEL AF HOLDET

Hvis du tænker: “Det lyder lige som mig!” – så skynd dig at få sendt din ansøgning afsted til: [email protected], eller kig forbi med en ansøgning

Vi ansætter løbende

Vi glæder os til at høre fra jer!