Halloween er ikke blot en højtid fyldt med spøgelser, hekse og uhyggelige historier. Det er også en tradition, hvor vi tager os tid til at skabe hygge og samhørighed med familien. Når vi pynter op til Halloween, har vi mulighed for at dykke ned i efterårets kreative univers sammen med vores nærmeste, skabe u-hyggelige stunder og minder, der varer ved helt til når det er os, der hjemsøger de levende til halloween.
Denne DYI-guide er også en god anledning til at få genbrugt paprør fra toilet- og køkkenruller.
Først skal paprullen forberedes til at blive dekoreret. Den skal have et lag hvid maling, så dekorationen dækker ordentligt. Hvis du laver aktiviteten med yngre børn, kan du med fordel gøre det på forhånd, så de ikke skal vente med at komme til den sjove del, nemlig at dekorere græskarret!
Når den hvide maling er tør, er rullen klar til at blive malet orange som et græskar! Nu kan du begynde at male græskarrets ansigt. Du kan lave et fjollet fjæs, en sød grimasse eller et skræmmende gys! Du kan også tilføje små gule prikker i øjnene for at give det et indtryk af, at det er oplyst indefra. Til sidst river du et stykke grønt silkepapir af, krøller det lidt sammen og stikker det ind i toppen af toiletrullen. Og så enkelt er det!
Vis dine toiletrulle-græskar frem i hjemmet, ved at placere dem rundt omkring i hjemmet! Du kan også lave flere og hænge dem på en snor og hænge dem op som en halloween guirlande.
I Spinderiet finder du masser af inspiration og materialer til DYI-projekter og pynt til halloween. Du kan også se vores lækre opskrift på mumie pølsehorn, der med sikkerhed kan bringe et smil til alle små monstre.