Guide: Sankt Hans

stort skt hans bål i mørke

Bliv klogere på traditioner til sankthans

Fejrer I sankthans i din familie? Hos Spinderiet kan du lære mere om sommerens højtid og få inspiration til sjove og hyggelige aktiviteter og traditioner, som er udbredt blandt mange. Læs med her, og bliv klar til sankthansaften.

Hvordan er sankthans opstået?

Aftenen før sankthansdag fejrer vi sankthansaften. Dette er en gammel fest for midsommeren, som falder den 23. juni. Traditionelt fejrer vi Johannes Døberens fødselsdag denne aften, som ligger et halvt år før Jesus’ fødselsdag. Navnet "sankthans" stammer således fra Johannes.

Sankthans er dog ikke kun en fejring af Johannes Døberen. Aftenen falder også tæt på midsommeraften, som er årets korteste nat. Ifølge folketroen var denne tid påvirket af en særlig og overnaturlig kraft.

Folk troede blandt andet på, at helbredende kilder og lægeurter ville hjælpe på forskellige lidelser, og man mente også, at onde kræfter var på spil. Myten om hekse, der fløj rundt i natten, stammer eksempelvis herfra. Det var også her, sankthansbålet opstod, da det mentes at holde disse onde kræfter væk. 

Særlige traditioner til sankthans

Som med de fleste andre højtider, findes der også forskellige traditioner på sankthansaften. Mange er sikkert bekendt med traditionen om at brænde en heksedukke på bålet, men dette er faktisk en relativt ny tilføjelse til Sankthansaften, som er adopteret fra Tyskland. 

Traditionen med bålet bliver tit forbundet med hekseafbrændingerne, der primært fandt sted i 1500- og 1600-tallet, men i virkeligheden handler det mere om at fejre lyset og holde det onde væk. 

Denne begivenhed, hvor familie og venner samles for at spise sammen, se bålet blive tændt, høre båltaler samt synge Holger Drachmanns "Midsommervisen" sammen. 

Aktiviteter til din sankthansaften 

Står du for festlighederne på dette års sankthansaften? Bålbrænding er eksempelvis én af de faste aktiviteter, mange tager del i på denne aften. Børnene kan være med til at lave heksedukken, som skal brændes på bålet, og her er nylonstrømper, aviser, halm, gammelt tøj og meget andet ideelt til at skabe en heks.

Udover de traditionelle aktiviteter, findes der også mange andre sjove ting, som I kan gøre denne aften. Havespil, som kroket, petanque eller kongespil, kan være sjovt for både store og små. I kan også grille skumfiduser eller lave snobrød. Det vil være et hit hos de yngste. 

Hvis du har inviteret familie og venner til sankthans i år, så kan du besøge Spinderiets dagligvarebutikker og få alt dét, du skal bruge. Du finder alt fra kød til grøntsager, du kan blandt andet lave en lækker grillet middag for dine gæster. Vi glæder os til at se dig.

Spinderiet guider

Guide: Efterårsmode
Læs mere
Guide: Home sweet home
Læs mere
Guide: Frisk, frejdig, forår
Læs mere