
Hos Jysk i Spinderiet finder du indretning til hele hjemmet, i shoppingcentret ved Valby Station med indgang fra både stationen og Valby Langgade. Butikken er praktisk placeret i forhold til bilen: Over for indgangen til Jysk er der handicapparkering til høje handicapbiler, og der er flere handicappladser i p-kælderen og p-huset.
Skal du flytte og mangler den rette sofa, eller trænger soveværelset til en opdatering? Jysk har artikler til soveværelse, stue, badeværelse og kontor, med møbler i forskellige stilarter, farver og størrelser, så der er noget for de fleste smage. Sortimentet er bredt og ofte til lave priser, så du ikke behøver bruge en formue på at skabe et indbydende hjem, hvor du kan slappe af og lade op.
Når vejret tillader det, kan uderummet blive en ekstra stue. Jysk har udendørs boligartikler til have og altan, blandt andet komfortable loungemøbler og hyggelige lanterner, så du kan få endnu mere ud af dine uderum.
De små ting gør en stor forskel. Her kan du finde tæpper og plaider, puder, spejle og lamper, så du kan sætte dit eget præg på boligen med flot belysning eller farverige tekstiler. Alle tekstilprodukter i Jysk er certificeret efter en international standard for skadelige stoffer.
Jysk lægger vægt på kvalitet til budgetvenlige priser, og der er altid et godt tilbud at finde. Fortryder du et køb, refunderer Jysk det fulde beløb for varer, der returneres med kvittering, helt uden tidsbegrænsning. Har du brug for hjælp til at finde det rette, kan personalet i butikken guide dig.
Store indkøb skal ofte med bilen hjem, og i Spinderiet får du 2 timers gratis parkering. Parkeringen registreres automatisk via nummerpladen, så du blot skal parkere og gå ind, og kører du elbil, kan den lade op ved en af centrets ladestandere, mens du handler.
Jysk
Telefon 70 80 81 82
Hjemmeside