Nytårskur 

Kom og vær med, når Sammen om Valby, i samarbejde med Wonderful Copenhagen og Valby Lokalråd, inviterer til nytårskur for hele familien. Vi skyder det nye år i gang med hyggelige aktiviteter for hele familien. Kom og vær med til at gøre dagen til noget helt særligt.

Program

Velkomst kl. 11.00–11.10
Fællessange og skål for det nye år ved Sammen om Valby

Ansigtsmaling kl. 11.10–14.00
Få en flot ansigtsmaling på få minutter. Børnene kan forvandles til alt fra superhelte og prinsesser til drager og sommerfugle – kun fantasien sætter grænser.

Ballondyr kl. 11.10–14.00
Ballonmanden tryller sjove og kreative ballondyr frem og sørger for grin, overraskelser og balloner i alle former og farver.

Skumfiduser og popcorn kl. 11.10–14.00
Kom og rist skumfiduser over bål, og farvelæg dit eget kræmmerhus, som efterfølgende fyldes med lækre popcorn.

Sammen om Valby bod kl. 11.15–14.00
Formand Pelle Koppel deler sin vision for Valby Dage, mens næstformand Jan Barslev fortæller om foreningen og idégrundlaget bag.
På dagen kan du melde dig ind og bidrage med dine tanker om Valby Dage 2026. Alle der tilmelder sig foreningen i dag får en gratis rundvisning på Nordisk film. Der kan vælges mellem følgende dage: d. 9, 10 og 11. marts 2026 fra kl. 10:00 - kl. 18:00.

Sømod vine kl. 11.15–14.00
I hjertet af Valby finder du din lokale vinhandel, Sømod Vine. Hos Sømod Vine importerer de størstedelen af vinene selv, de holder vinsmagninger, leverer firmagaver - og så kan du også sidde og nyde et glas vin i butikken. Dagens Glas i butikken koster kun 40 kr. Derudover finder du også et flot sortiment af spiritus og lækkerier til den søde tand. I boden kan du få vejledning til køb af vin og købe udvalgte vine fra butikken.

Nordisk Film bod kl. 11.15–14.00
Nordisk Film Shoppen byder på et udvalg af merchandise fra Olsen Banden-universet, herunder Bennys gule sokker, magneter og T-shirts.
Shoppen er placeret ved Olsen Banden-statuen og tager kun imod MobilePay.

Dessert Palads kl. 11.15–14.00
Kig forbi Dessert Paladset og forkæl dig selv med hjemmelavede kager og desserter. Her finder du både klassiske favoritter og kreative nyfortolkninger til den søde tand.

Hafnia Hallen kl. 11.15–14.00
Hafnia-Hallen skyder nytåret i gang på Tingstedet med masser af sjove familieaktiviteter. Her kan både børn og barnlige sjæle glæde sig til sumobrydning, fodbolddart og konkurrencer.

Healer stand kl. 11.15–14.00
På denne stand møder du fire aktører, som alle arbejder med menneskelig indsigt og udvikling. Oplev håndanalyse og healing ved Sofie T. Hyllested, bliv klogere på den nye datingapp SAVOR, få inspiration til personlig udvikling hos Momentum Live – og hør mere om psykoterapi i Valby hos Mette Heintz.

Dar Atlas  kl. 11.15–14.00
Oplev Dar Atlas – en lille marokkansk oase i Valby. Her kan du nyde lækre specialiteter som harira-suppe samt brunch og middag i smukke, stemningsfulde rammer.

Sammen om Valby kl. 12.00–12.15
Tidl. formand for Valby Lokalråd Ejnar Jensen fortæller om Valby som bydel og om hvor vigtigt fællesskab er og hvad det har gjort for Valby. Sammen om Valby fortæller om Valby Dagene og foreningen ved Jan Barslev.

Skåltale 12.40-12.50
Skåltale om drømmen og kærlighed til Valby ved Pelle Koppel.

Fællessang kl. 13.20-13 45
Fællessang med pianist Kristian Bach. Oplev også Joakim Petersen trio som spiller stemningsjazz under nytårskuren.

Valby Local Walk kl. 14.15–15.30
Tag med på en forkortet udgave af lydvandringen Valby Local Walk og oplev små glimt af bydelens steder og historier. Valby Lokalarkiv, Mosedalvej 1, holder åbent fra kl. 11-14


Tak for i dag.

Information

lørdag 24. januar
Kl. 11.00
-
14.15
Foran Biblioteket

Flere aktiviteter

lørdag 23. maj
Har du en skat gemt derhjemme?

På Torvet

Læs mere
Alle dage
Vinsmagninger hos Sømod Vine

Sømod Vine

Læs mere
Alle dage
Valby Local Walk
Læs mere